Concord Brass Band

Danmarks bedste brass band

Vindere af DM for brass bands 2017

Concord Brass Band blev i 1957 etableret af Herbert Møller. Igennem Herberts ungdom havde han hørt Frelsens Hærs Musikkorps marcherende på Vesterbrogade, hvor han faldt for den britiske messingklang. Dette drømte Herbert nu om at plante i sit eget orkester. Lørdag den 23. marts 1957 blev Concord stiftet som blev Danmarks første brass band med ca. 30 messingmusikere og slagtøjsspillere.

Navnet ”Concord”, som betyder samarbejde og glæde blev valgt, da det beskriver essensen af det at være musiker i Concord Brass Band.

Concord Brass Band samler både dygtige fritidsmusikere, konservatoriestuderende og professionelle. Vi har de seneste årtier formået at gøre os gældende, som et orkester med et meget højt, musikalsk niveau. Concord Brass Band tæller i dag 30 spilleglade og entusiastiske musikere og slagtøjsspillere fra hele Sjælland.